Nationalpark Vadehavet administreres af landmænd, fritidsorganisationer og erhvervsinteresser
Det nye råd for Nationalpark Vadehavet er netop ved at være på plads, og naturens repræsentanter er til at overse. Ud af rådets 31 medlemmer kommer 1 fra en natur- og miljø-interesseorganisation – Dansk Botanisk Forening.
Videnskaben er sparsomt repræsenteret med et medlem fra DMU og et medlem fra GEUS.
Sammenstillet med bestyrelsen, hvor kun tre ud af 13 medlemmer kommer fra grønne organisationer, er det vanskeligt at forestille sig nationalparklovens bevingede ord om natur omsat til praksis i Nationalpark Vadehavet.
Konstateringen er ikke ny, men sammensætning af bestyrelse og råd fjerner enhver tvivl, og påstanden om det modsatte klinger hult med tre landmænd, den ene er formand, og fire venstreborgmestre i bestyrelsen og et råd stort set bestående af lokale erhvervsinteresser, turisme og landbrug.
De fire første punkter i nationalparklovens formålsparagraf handler om natur:
§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at
1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,
2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,
4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier.
Nationalparkloven fortæller, at “Nationalparkrådet er rådgivende for nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål.”
Nu er det slået fast med syvtommersøm, at naturen i Nationalpark Vadehavet ikke er en sag af større betydning…
Læs mere om emnet:
Arterne forsvinder – hvor seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU tvivler på naturindsatsen i nationalparkerne.
Nationalparkerne skal være turistmagneter – hvor turistcheferne klapper i hænderne over nationalparkbegrebet.
De skal være vilde – hvor bla. Michael Stoltze fortæller om alt det, nationalparkerne kan være for naturen, men ikke er det…
Deltag også i nationalparkdebatten på FACEBOOK!

Nu er det jo slut med at stemme på Venstre. Men hvem f….. skal man stemme på til det kommende folketingsvalg … altså for naturens skyld ?
Der er en glimrende guide til partiernes grønne profil i det seneste nummer (3) af Natur & Miljø fra DN. Guiden skal tolkes med et gran salt med bevidstheden om visse politikeres evne til at holde skåltaler for naturen uden at sætte handling bag i baghovedet… Bladet findes dog ikke i elektronisk form endnu.
Den læste jeg godt (er medlem), men synes måske nok også, at der er for meget skåltale og lala over den guide
Kig i det danske natur- og miljøpolitiske bakspejl… Konkret handling fortæller mere end 1000 skåltaler!