Isbjørnene danser ikke længere

 Posted by at 22:28
May 102011
 

Det er svært at mærke de arktiske dyrs lidelser forårsaget af klimaforandringer, når man ligger mageligt hjemme i sin sofa og hygger med aftenkaffe og reality-tv

Trods videnskabens alvorlige advarsler om de voldsomme forandringer, som jorden undergår på grund af vores ubæredygtige levevis, foretager vi os intet for at redde os selv.

Det er som et opråb til døve, der er handlingsmæssigt demotiverede af indskrænkede og passive politikere uden evner til at skue længere end egen næsetip. Og det er uendeligt svært at slække på kravene til vores magelige, men destruktive, liv i overflod.

Hvad skal der til for at vække en slumrende befolkning? Udviser vi først empati, når vi selv eller vores nærmeste bløder? Hvordan kan videnskaben råbe politikere og befolkning op, så der bliver handlet med andet end varm luft og tomme ord?

Et bud er folk, som den canadiske biolog og fotograf, Paul Nicklen, der har viet sit liv til at visualisere naturens og dyrenes tilbagegang i de arktiske og de antarktiske egne.

Se, hør og føl hans foredrag holdt i TED, der er et amerikansk nonprofit-forum for vidensdeling via foredrag. Paul Nicklens foredrag varer 18 minutter, og hvert sekund er en fantastisk oplevelse:


Paul Nicklen arbejder, blandt andre, for National Geographic, og han er medlem af det fineste selskab inden for naturfotografi, ILCP – International League of Conservation Photographers.

Spred budskabet og del videoen med med dine venner!