I naturmæssig forstand er det forhåbentligt slut med at sige ét og gøre det modsatte...
Folketingsvalget 2011 er afsluttet, og for første gang i ti år skal Danmark nu ledes af en række partier, der bekymrer sig om klima, miljø og natur
Håbet for Danmarks natur spirer med et klart, grønt folketingsflertal bestående af De Konservative, De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
”Forbrug, forbrug, forbrug,” skriger folketingets partier om kap i en virkelighedsfjern valgkamp
“Vi skal have gang i hjulene, der skal skrues op for det private forbrug, økonomien skal have en saltvandsindsprøjtning, vi skal øge væksten.”
Mens valgkampens væksthysteri når nye højder, er det vigtigt at huske rapporten, Living Planet Report 2010, der i uhyggelig grad sætter vores forbrugsfest i perspektiv.
Valgdebatten om mere og mere vækst raser samtidig med, at vi danskere forbruger ressourcerne fra, hvad der svarer til, fire og en halv jordklode…
Danmark er det tredje mest ressourceforbrugende land i verden. Over os ligger kun de olieproducerende lande, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Under os ligger USA, der, stik imod sædvane, er grønnere end os.
I det lys er det grotesk og skræmmende at være vidne til en valgkampagne, der reelt handler om, hvem der hurtigst kan afvikle vores verden.
Kig dig omkring i dit hjem og i dine nære omgivelser, kig på leveforholdene for mennesker i f.eks. Etiopien, kig dig derefter i et spejl og stil dig selv dette spørgsmål: ”Har jeg brug for mere?”…
Sæt et grønt kryds ved folketingsvalget den 15. september. Og før du sætter krydset, så kig i det historiske bakspejl og husk på, hvem der reelt handler på jordens (vores alle sammens) vegne, og hvem der holder sig til skåltalerne…
Læs mere her:
Nasserøve, Information 14/10 2010.
Miljøministeren fra Mars, Naturbloggen 1/2 2011.
Danmark slår USA i overforbrug, WWF web.
Modvækst er omstilling til fremtiden, Information 25/8 2011.
Har jorden ret til at eksistere?, Naturbloggen 20/4 2011.
Need to know-godnatlæsning før folketingsvalget 2011:
Folkets kamp mod overmagten visualiseres smukt fra TV2′s nyhedshelikopter
Beslutningen er taget: Østerild og Hjardemål Klitplantager skal fældes for enhver pris, så Vestas og Siemens kan få deres testcenter for havvindmøller.
Og miljøministeren har travlt, for hun har lovet Vestas og Siemens at rydde fredskoven i et af de største naturområder i verdens skovfattigste og mest intensivt dyrkede land, så de første testvindmøller på en kvart kilometers højde kan etableres allerede den 31. marts 2012.
Naturstyrelsen siger, at Østerild og Hjardemål skal ryddes inden 1. august 2011.
EU vurderer i øjeblikket sagen, bla. på baggrund af klage fra Danmarks Naturfredningsforening, og ventes at tage stilling i løbet af juli.
Den 11. august afgør Vestre Landsret om en civil retssag mod Miljøministeriet tillades (sagsøgerne har allerede fået bevilliget fri process).
Spørgsmål:
- Hvilke studehandler har Socialdemokraterne og SF indgået for at støtte den første fredskovrydning i 200 år?
- Hvilke andre grunde end vindmølleindustriens interesser er der for ikke at vente på EU og retssagsafgørelser?
- Hvorfor vil 3F tillade deres arbejdere at arbejde under politibeskyttelse?
- Hvor er den solidaritet, 3F normalt hævder?
- Hvorfor rydde sparsom natur i et land, hvor næsten 60% af arealet er opdyrket landbrugsjord?
I dag fik ræven i Tøndermarsken sin endelige dødsdom
Miljøministeren har slået fast, at ræveudryddelse er vejen frem mod en forbedret tilstand for bestandene af ynglende engfugle i Tøndermarsken:
“Med rapporten har vi politikere fået en faglig vurdering af, hvordan vi bedst forbedrer forholdene for Tøndermarskens fugle. Konklusionen er, at vi blandt andet skal reducere antallet af ræve, hvis der skal være flere fugle i Tøndermarsken. Den konklusion er grundigt dokumenteret i rapporten,” siger miljøminister Karen Ellemann i dagens pressemeddelelse.
Kovending
I tyve år forud for Naturstyrelsens nye redegørelse har den grundigt dokumenterede konklusion fra DMU, Skov- og Naturstyrelsen og de grønne organisationer ellers været, at det vigtigste element i en genoprettelse af fuglebestanden er mere vand på markerne.
Download redegørelsen fra Miljøministeriet i PDF.
Langt ude
Kender man Tøndermarsk-konfliktens historik, og har man læst rapporterne fra Danmarks Miljøundersøgelser og fra Skov- og Naturstyrelsen, er Naturstyrelsens nye redegørelse tydeligvis uendeligt langt ude i skoven – eller i marsken…
Få mere viden
Ikke mange har et indgående kendskab til sagen, der på mange måder er kompliceret, og derfor kan Miljøministeriets og Naturstyrelsens manipulation være svært at gennemskue.
Fredning afvist på forhånd
Læs mere i blogindlægget, Noget er råddent i staten Danmark, og i artiklen, Fuglekrigen fortsætter, fra efteråret, hvor Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, på det pureste afviser, at der nogensinde kan blive tale om en yderligere fredning af Tøndermarsken, selvom han netop havde været med til at iværksætte undersøgelsen af mulighederne for en yderligere fredning af Tøndermarsken:
”Vi er ikke gået med på en fredning, det kommer ikke på tale. Vi siger ´ok, så får vi belyst vilkårene for en fredning, vi får belyst, hvilke konsekvenser, økonomisk, naturmæssigt og menneskeligt, der kommer i området´. Og ja, jeg siger allerede nu, at der ikke kommer fredning på tale, men så får vi belyst vilkårene, som oppositionen har ønsket det,” sagde Eyvind Vesselbo til marsken.dk i efteråret.
Læs flere artikler om Tøndermarsken:
Justitsmord i Tøndermarsken.
Naturstyrelsen sylter aktindsigt.
Skyd ræven.
Besøg tema-hjemmesiden om Tøndermarsken, marsken.dk.
Requiescat in pace er latin for hvil i fred…
TV2-Lorry på korstog med navlebeskuende, journalistisk smædekampagne
I en række tv-udsendelser forsøger TV2-Lorry, med stor succes, at undergå sig selv journalistisk, når de beskriver kampen mellem, på den ene side, landmænd, private jordejere og kommuner (man fristes til at sige menneskeheden) og, på den anden side, Danmarks Naturfredningsforening (DN).
”Man går og bliver ked af det, man får mavesår, og man ligger vågen om natten, for man tænker, at det kan ikke være rigtigt…..,” siger en ældre gårdejer og bryder ud i gråd, mens han kigger fortvivlet ud over sin naturperle af en mark, som det påstås, at DN har været så formastelige at få fredet.
Scenen er fra andet afsnit i serien Kampen om naturen, der har kørt på TV2-Lorry i denne uge, hvor historien om en 80-årig gårdejer fra Helsingør, hvis jord bliver fredet af Fredningsnævnet efter anbefaling af DN, får en grotesk skævvridning.
Både gårdejeren og Helsingør Kommune fremstår som sagesløse, naturelskende ofre for DN’s hensynsløse og menneskefjendske adfærd personificeret i foreningens lokale formand.
Det er kvalmende case-journalistik, hvor den personlige identifikation ikke bruges til andet end følelsesporne. Selvfølgelig er ikke et øje tørt, når en 80-årig, hjælpeløs mand græder for åben skærm, jeg fik også en klump i halsen, for det er ubehageligt og tragisk, når et menneske føler sig svigtet og krænket på sit levegrundlag.
Men indslaget fører ingen vegne. Vi bliver holdt nede i græsstrå-niveau, og den logiske slutning på historien er, at DN er onde, og de sagesløse landmænd er uskyldige ofre. Det er en perspektivløs historie, der fremstår som en ren smædekampagne mod Danmarks Naturfredningsforening.
Problemet med udsendelserne er, at en national problematik koges ned til personsager. Med journalistik praktiseret af mennesker, der åbenlyst ikke besidder den nødvendige indsigt, har TV2-Lorry valgt at beskue verden fra gårdejerens mark, og verdens ende ligger, hvor marken ophører.
Debatten om natur, fredninger og landbruget er yderst vigtig. Mere af det, tak! Og kritik er sundt – også for Danmarks Naturfredningsforening. Men Kampen om naturen på TV2-Lorry er så ensidig, at det ligner en reklamekampagne finansieret af Landbrug & Fødevarer.
I afsnittet fra Helsingør mangler kun horn i panden på DN’s lokalformand og en glorie over hovedet på den krænkede gårdejer…
Se alle udsendelserne:
Afsnit 1 – Når haven er fredet…
Afsnit 2 – 80-årig i kamp mod DN
Afsnit 5- Opsamling:
Del 1 med miljøministeren
Del 2 med DN-præsidenten