Naturens valg

 Posted by at 13:01
Sep 162011
 

I naturmæssig forstand er det forhåbentligt slut med at sige ét og gøre det modsatte...

Folketingsvalget 2011 er afsluttet, og for første gang i ti år skal Danmark nu ledes af en række partier, der bekymrer sig om klima, miljø og natur

Håbet for Danmarks natur spirer med et klart, grønt folketingsflertal bestående af De Konservative, De Radikale, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

Læs hele artiklen…

Hvad er en sump?

 Posted by at 13:59
Aug 222011
 

Politisk ordfører i venstre, Ellen Trane Nørby har skrevet et indlæg om Tøndermarsken på sin hjemmeside. Desværre har hun ikke helt styr på de faktuelle omstændigheder i Tøndermarsk-konflikten, så jeg har rakt hende en hjælpende hånd.

Mit indlæg på Ellen Trane Nørbys hjemmeside:

Hvad er en sump?

Med undren læste jeg dit indlæg om Tøndermarsken, der er fyldt med misforståelser og fejltolkninger. Derfor vil jeg hjælpe dig med at få lidt bedre styr på de faktuelle forhold i sagen om Tøndermarsken, der er et fredet NATURA-2000-område, og hvorfra 80 procent af bestanden af ynglende engfugle er forsvundet siden midten af firserne.

Læs hele indlægget…

Jan 122011
 

(Dette indlæg er skrevet til marsken.dk/bloggen)

Danmarks tredje nationalpark blev udnævnt med pomp og pragt i efteråret. Nationalpark Vadehavet er nu den største af slagsen i landet, og både miljøministeren og HKH prins Joakim troppede op for at fejre indvielsen. Men noget lugter under den pæne overflade

I den sydligste ende af den nye Nationalpark Vadehavet ligger et lille område, der er ramt af en mangeårig, betændt konflikt. Siden midten af firserne har Tøndermarsken været centrum for et politisk slagsmål, hvis essens er kampen mellem landbrug og natur.  Taberne er lette at få øje på. Bestanden af ynglende engfugle er faldet med mere end 75 procent, og et fuglehabitat, der ikke bare er unikt i Danmark, men er enestående i verden, forsvinder, mens regeringen og oppositionen står stejlt og uforsonligt på hver sin side af frontlinjen

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vedtog i efteråret at undersøge konsekvenserne af en eventuel fredning af Tøndermarsken, som Socialdemokraterne har foreslået det, da de ikke mener, at Tøndermarskloven fra 1988 beskytter natur og fugle i tilstrækkelig grad. Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, kalder undersøgelsen for det første skridt mod en yderligere fredning. Men miljøordfører i Venstre Eyvind Vesselbo afviser, at der bliver tale om en fredning. Uanset hvad resultatet af undersøgelsen bliver.

Det går skidt – stadigvæk
Detaljerne i fuglenedgangen er rigt beskrevet i fagrapporter fra Skov- og Naturstyrelsen (der nu bare hedder Naturstyrelsen) og fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Senest i foråret 2010, hvor DMU’s store rapport om tilstanden i Tøndermarsken udkom. Her beskrives omfangsrigt årsagerne til ynglefuglenes nedgang, og rapporten forklarer også praktisk, hvordan nedgangen kan vendes til opgang.

Det har DMU fortalt flere gange før, og også Skov- og Naturstyrelsen fortæller i deres hovedværk om Tøndermarsken fra år 2000 om de truede fugles elendige forfatning. Konklusionerne i rapporterne er identiske, nemlig at intensivt landbrug er den suveræne årsag til den massive fuglenedgang.

Intet af dette er nyheder, tværtimod, og netop derfor kan det undre, når venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo siger til marsken.dk, at:

”Fuglebestanden har fået det dårligere, og det er derfor, vi gerne vil lave en undersøgelse. For at finde ud af, om der er noget, vi kan gøre for at gøre det bedre for fuglene”.

Benægtelse
Den problemstilling, som Venstres miljøordfører beskriver, er undersøgt og konklusionerne og løsningsforslag er lagt frem. Rapporterne fra Danmarks Miljøundersøgelser og fra Skov- og Naturstyrelsen kan downloades på dmu.dk eller læses på naturstyrelsen.dk.

Men Eyvind Vesselbo tager det ikke som en selvfølge, at mange års faglig dokumentation af den ringe, biologiske tilstand i Tøndermarsken skal have indflydelse på beslutningsprocessen i regeringen. Han kommenterer Danmarks Miljøundersøgelsers og Skov- og Naturstyrelsens arbejde med ordene:

”Nu er det jo sådan, at det ikke er dem, der laver politikken i Danmark”.

Han udelukker dog ikke helt, at forskernes arbejde kan få indflydelse, og deres mening om Tøndermarsken kan da også komme i betragtning, når politikerne skal tage beslutninger:

“Så har de sagt, hvad de mener, og så tager vi bestik ud fra det. Vi politikere tager vores beslutning ud fra vores politiske udgangspunkt, og ud fra hvad vi mener, er det rigtige. Det er sådan, fordelingen er”.

At bringe videnskabelig forskning ned på niveau med politisk ideologi og sidestille den med holdninger baseret på irrationalitet og afvisning af imperisk fakta, er en denialistisk tendens, der skubber den saglige debat og de faktabaserede argumenter ned i en dyb afgrund. Tilbage er påstand mod påstand. Forskerne fra Danmarks Miljøundersøgelser mener ét, og regeringen mener noget andet.

Men man kan ikke mene, at jorden er rund. Den er rund. Man kan ikke mene, at udryddelsestruede fuglearter forsvinder fra Tøndermarsken, og dermed fra verdenskortet, fordi intensivt landbrug ødelægger deres levesteder. Det er videnskabeligt fakta.

Frivillige aftaler uden frivillige
Miljøminister Karen Ellemann fastholder, at det er de frivillige aftaler med Tøndermarskens landmænd, der skal danne basis for en løsning på situationen. De frivillige aftaler virker, mener hun og bruger blandt andet de miljøvenlige jordbrugsordninger (MVJ) som argument for, at det fungerer med frivillighed.

I dag er kun 9 procent af de private lodsejere med i de frivillige MVJ-ordninger. Under den første periode fra 2002 – 2007 var cirka 40 procent tilmeldt, og her steg bestanden af ynglende englefugle for første gang i 15 år. Men stigningen var minimal i forhold til den voldsomme nedgang i årene før. Danmarks Miljøundersøgelser betegner MVJ som decideret afviklet i Tøndermarsken på grund af den ringe tilslutning.

Også tidligere har det knebet med at lave aftaler i Tøndermarsken. For 10 år siden skrev miljøjournalist Keld Hansen om Skov- og Naturstyrelsens forgæves forsøg på at lave aftaler med Tøndermarskens landmænd:

”En håndfuld landmænd – faktisk færre end 10 – har formået at kontrollere de mere end 500 lodsejere, der har jord i det fredede område, på en sådan måde, at alle forsøg på at vende den negative udvikling er blevet skudt ned. Miljømyndighederne har i 12 år uden held forsøgt at overtale, lokke, friste, true, betale og tigge disse få mennesker om et samarbejde, men de lod sig aldrig flytte”.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, siger, at de frivillige aftaler:

”Er et princip – en politisk holdning, som vi har i Venstre, og det har jeg også, så det rokker vi ikke ved”.

Nærstuderer man de seneste par årtiers historie om balladen i Tøndermarsken, er det uendeligt vanskeligt at finde eksempler på frivillige ordninger, der har virket eller overhovedet er kommet i stand. I hvert fald hvis de skulle være til naturens og de vilde dyrs fordel.

Fredning eller ej?
Læser man Socialdemokraternes udspil, på hvis baggrund Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har iværksat en undersøgelse, kan der næppe være tvivl om, at det er vilkårene omkring en yderligere fredning af Tøndermarsken, det handler om. Men Eyvind Vesselbo vil ikke høre tale om fredning:

”Vi er ikke gået med på en fredning, det kommer ikke på tale. Vi siger ´ok, så får vi belyst vilkårene for en fredning, vi får belyst, hvilke konsekvenser, økonomisk, naturmæssigt og menneskeligt, der kommer i området´. Og ja, jeg siger allerede nu, at der ikke kommer fredning på tale, men så får vi belyst vilkårene, som oppositionen har ønsket det”. Og Eyvind Vesselbo pointerer:

”Der er nogen, der har det udgangspunkt, at de gerne vil frede marsken. Det har vi ikke, så det ender det ikke med”.

Venstres miljøordfører fortæller altså, at regeringen har tænkt sig at bruge skattekroner på at undersøge en fredning af Tøndermarsken, selvom de på forhånd har besluttet, at fredningen aldrig bliver en realitet.

Så hvorfor ikke spare tid og brænde alle pengene på et stort bål lige midt i Tøndermarsken blandt landmænd og kreaturer? Det ville i det mindste være en ærlig hån mod oppositionen, de borgere, der betaler skat og alle, der har den mindste interesse i at redde den smule natur, vi har tilbage i Danmark.

Lige til højrebenet
Det her er ikke raketvidenskab. Tøndermarsken er omfattet af en dansk særlov, Tøndermarskloven fra 1988, og området er et internationalt NATURA 2000-område, der både hører under et EF-habitatsdirektiv og et EF-fuglehabitatsdirektiv. I skærende kontrast hertil er bestanden af ynglende engfugle i så ringe en tilstand, at de ikke længere kan reproducere sig selv.

Oven i hatten kommer truslen om en retssag ved EF-domstolen, hvor Danmark står anklaget for misrøgt af EF-habitatet Tøndermarsken. På baggrund af klager fra Dansk Ornitologisk Forening og fra Danmarks Naturfredningsforening sendte EU i januar sidste år en såkaldt begrundet udtale til den danske regering, der er sidste advarsel inden en retssag. Danmark har endnu ikke svaret.

Den tomme skal
Tøndermarsken er nu blevet en del af en Nationalpark. Uden udsigt til andet end yderligere, naturmæssig afvikling er Tøndermarsken nu omfavnet af en skal af politisk prestige, der kan bruges som hult argument mod beskyldningerne om ikke at yde en tilstrækkelig indsats i naturen. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen forsvarede sig, da Helle Thorning Schmidt, i efterårets debat på TV2, anklagede ham for at svigte naturen:

”Vi har da indført nationalparker”…

2010 var biodiversitetens år men sammen med resten af Europa har Danmark udsat fristen for, hvornår vi skal stoppe den hastige afvikling af mangfoldigheden i vores natur med 10 år. I Shakespeares Hamlet siger kongens vagt Marcellus, at noget er råddent i staten Danmark. Fortsætter staten Danmark sin handlingslammende tomgang, mens dyr og natur i Tøndermarsken, og i resten af landet, uddør og forsvinder for bestandigt, har den renæssianske vagthund ganske ret. Noget er plumråddent.

Måske skal vi helt aflyse biodiversitetens år og i stedet fejre denialismens århundrede?